Spørgsmål & svarTilbage

Fuglene flyver ofte tæt – hvordan undgår de at støde sammen?

Svar; Jon Fjeldså, professor i biodiversitet med speciale i fugle har tidligere svaret på det samme spørgsmål – han skriver: Generelt har fugle en fantastisk hurtig reaktionsevne. Når fuglene bevæger sig i flugt, koordinerer de deres bevægelser indbyrdes, som man kan se i flokke på flere tusinde individer.
De kan nærmest vende på en femøre, og det er simpelthen, fordi de opfatter hinandens signaler hurtigt. Især spurvefugle og svaler har en stor hjerne, der opfatter bevægelser med det samme.
Og for mursejlere kan det nævnes helt specifikt, at de har en særlig udformning af musklen omkring nakkehvirvlen, som gør, at de kan lave meget hurtige bevægelser med hovedet.
Det bruger de, når de skal fange insekter, men også til at holde øje med, hvad der sker rundt omkring.
De har muskler ned ad nakken, som har meget lange fibre, og det tyder også på tilpasning til meget hurtige bevægelser. Vi ser det samme, når f.eks. en musvit flyver ind i tæt buskads.
Den støder aldrig sammen med en gren. Det skyldes simpelthen lynhurtig manøvreringsevne.
De små fugle har kortere vej mellem sanseorganerne og hjernen, end vi har. Især hos ældre mennesker tager det tid for nerveimpulserne at nå fra hjernen og ud i lemmerne.
Den lille forsinkelse eksisterer ikke i så lille et væsen som en musvit. Og de bruger altså ikke en slags GPS eller radar, som man kender det fra flagermus.
Desuden er der nedarvede og indlærte regler inden for flokken på den måde, at de finder ud af, hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. I en gåseflok udnytter det enkelte individ for eksempel luftstrømmen fra individet foran, så der er altid en sammenhæng mellem deres vingeslag.

Min egen kommentar er: Man kan ikke generalisere, men der er i dyreverdenen en tendens til at jo mindre et dyr er, desto hurtigere reaktionsevne besidder det. Derfor støder de ikke sammen.
Vi ved også, at de fysiologiske processer som foregår når en nerveimpuls skal udsendes foregår langt hurtigere hos dyr med en høj kropstemperatur, som f.eks. fugle.
Den normale legemstemperatur på en lille fugl er ca. 44 grader celsius. Et menneske ville dø af feber ved så høje temperaturer.