Spørgsmål & svarTilbage

Jeg har set nogen næsten nøgne fugle i min have – hvad er der sket?

Svar: Du skriver ikke hvornår på året det er, at du har set de nøgne fugle, ej heller hvor de mangler fjer. Men det mest sandsynlige er, at du har set nogle ”pjuskede” fugle i august måned som kaldes fældeperioden.

Du kan læse mere om fældeperioden under spørgsmålet: Hvad laver fuglene i løbet af en hel dag?

En anden mulighed er at du kan se visse fugle i april- juli (yngleperioden) som er nøgne på bryst og bug.
Det kaldes rugepletter, men det er ikke almindeligt at rugende fugle forlader rede og æg for at søge føde. Oftest bliver de liggende og ruger hele perioden mens de bliver fodret af deres mage.
Men der findes enkelte fuglearter som skiftes til at ruge. En sidste mulighed er at de nøgne fugle du har set er hårdt angrebet af lopper eller lus eller mider.